Se en oversigt over danske måltidskasser eller læs mere herunder.
Når du bestiller måltidskasser, får du ofte mange forskellige typer emballage med hjem. Du undrer dig måske over, om nogle af disse beholdere og flasker har pant på sig.
Der er normalt ikke pant på emballagen til måltidskasser, da pantsystemet i Danmark kun gælder for specifikke drikkevareemballager med pantmærke. Måltidskasser indeholder typisk madprodukter og ingredienser i emballage, som ikke er omfattet af det danske pantsystem.
For at forstå hvorfor dette er tilfældet, skal du vide mere om, hvordan det danske pantsystem fungerer. Du vil lære om, hvilke typer emballage der faktisk har pant, hvordan du genkender pantmærker, og hvad lovgivningen siger om indsamling af emballage.
Måltidskasser indeholder forskellige typer emballage, hvor kun drikkevarer med dansk pantmærke er omfattet af pantsystemet. Mad og andre produkter i måltidskasser er ikke pantbelagte.
Drikkevarer i måltidskasser følger de samme pantregler som andre drikkevarer i Danmark. Du skal betale pant på dåser, glasflasker og plastikflasker til øl, sodavand, kildevand, juice, saft og smoothies.
Det er indholdet af flasken eller dåsen som afgør om der er pant på. Hvis din måltidskasse indeholder sodavand i aluminiumsdåser eller juice i plastikflasker, skal du betale pant.
Alle pantbelagte drikkevarer skal have et dansk pantmærke – enten Pant A, B eller C. Uden dette mærke kan du ikke få pant tilbage når du afleverer emballagen.
Du får pant tilbage når du afleverer de tomme flasker og dåser i flaskeautomater. Automaten skal kunne aflæse stregkoden, pantmærket og emballagens form.
Mademballage i måltidskasser er ikke omfattet af det danske pantsystem. Dette gælder alle typer emballage til mad og ingredienser.
Plastikbakker til kød og fisk har ikke pant. Glasbeholdere med krydderier eller saucer er heller ikke pantbelagte.
Metalemballage som konservesdåser til tomater eller bønner er ikke omfattet af pantbekendtgørelsen. Kun drikkevareemballager er omfattet af pantsystemet.
Papir- og kartonemballage til tørre ingredienser som mel eller ris skal sorteres i din almindelige affaldssortering. Der er ingen pant på denne type emballage.
Pantsystemet gælder kun hvis måltidskassen indeholder drikkevarer med dansk pantmærke. Leverandøren af måltidskassen skal overholde pantbekendtgørelsens regler.
Den som har markedsført emballagen i Danmark skal tage den tilbage og udbetale pant. Dette gælder også for måltidskasseleverandører hvis de sælger pantbelagte drikkevarer.
Hvis du køber en måltidskasse uden drikkevarer, betaler du ingen pant. Pantsystemet aktiveres kun når der faktisk er drikkevarer med i kassen.
Du kan tjekke på Dansk Retursystems hjemmeside hvor meget pant du skal betale eller får tilbage. Her kan du også finde nærmeste pantstation til aflevering.
Danmark har et omfattende pantsystem, der dækker forskellige typer af emballage til drikkevarer. Systemet skelner mellem engangsemballager og genpåfyldelige flasker, med forskellige panttyper og satser afhængigt af materiale og størrelse.
Der er pant på tre hovedtyper af engangsemballage i Danmark. Glasflasker til øl, sodavand og andre drikkevarer har pant, når de er til engangsbrug.
Metaldåser af aluminium eller stål bruges primært til øl og sodavand. Disse dåser har pantmærke og kan afleveres i alle returautomater.
Plastflasker til forskellige drikkevarer har også pant. De kan være lavet af PET-plast eller andre plasttyper.
Det er indholdet i flasken eller dåsen, som afgør, om der er pant på emballagen. Størrelsen og materialet bestemmer, hvilken panttype der gælder.
Pantmærkerne er delt op i tre kategorier med forskellige beløb. Pant A gælder for mindre beholdere og har den laveste pantværdi.
Pant B bruges til mellemstore emballager. Pant C er for de største beholdere og har den højeste pantværdi.
Du kan kende de danske pantmærker på deres særlige design. De har altid en række prikker under to pile i en cirkel.
Pantmærket er et registreret varemærke ejet af Dansk Retursystem. Det kræver tilladelse at bruge det på emballager.
En kasse øl med engangsflasker eller dåser har pant på hver enkelt enhed. Selve kassen har normalt ikke pant, kun indholdet.
Måltidskasser og deres emballage er generelt ikke omfattet af pantsystemet. De fleste emballager til mad falder uden for pantordningen.
Kun emballager til drikkevarer er omfattet af det danske pantsystem. Dette inkluderer øl, sodavand, vand, juice og lignende produkter.
Alle engangsemballager med pant skal have et synligt pantmærke. Dette mærke viser, hvilken panttype der gælder for den specifikke emballage.
Pantmærket skal være tydeligt placeret på emballagen. Det gør det muligt for både forbrugere og returautomater at identificere pantemballager.
Enhver, som markedsfører emballager i Danmark, skal sikre korrekt mærkning. Dette er et lovkrav for alle pantpligtige emballager.
Kun emballager med korrekt pantmærkning kan afleveres i returautomater og udløse pant.
Du kan aflevere pantbelagte flasker og dåser flere steder og få penge tilbage med det samme. Dansk Retursystem sørger for at indsamle og behandle emballagen korrekt.
Du kan aflevere dine pantflasker og -dåser i de fleste supermarkeder og kiosker. Butikker skal kun tage emballager retur, som de selv sælger.
Flaskeautomater findes i de fleste større butikker som Føtex, Netto og Bilka. Du putter dine tomme flasker og dåser i automaten én ad gangen. Automaten scanner stregkoden og pantmærket på hver emballage.
Emballagen skal være hel og ren for at blive accepteret. Stregkoden skal kunne læses digitalt. Hvis en flaske er bulet eller ridset, kan du prøve at aflevere den manuelt til personalet i stedet.
Mindre butikker modtager ofte pant manuelt ved kassen. Her tjekker personalet pantmærket og stregkoden selv.
Pantstationer findes mange steder i Danmark som supplement til butiksindleveringen. Du kan finde nærmeste pantstation på Dansk Retursystems hjemmeside.
På pantstationer kan du aflevere store mængder pant på én gang. Dette er praktisk, hvis du har samlet mange flasker og dåser hjemme.
Genbrugspladser tager også imod pantbelagte emballager. Her får du dog ikke penge tilbage, da emballagen går direkte til genanvendelse. Dette er en mulighed for ødelagte flasker og dåser, hvor stregkoden ikke kan læses.
Kommunens indsamlingssystem håndterer emballager uden pantmærke. Disse skal sorteres sammen med andet genbrugsmateriale.
Når du afleverer pant, får du en pantbon med det samlede beløb. Du kan bruge bonen som betaling i butikken eller få pengene udbetalt kontant.
Pantbeløbet varierer efter emballagetype:
Bonen er gyldig i den butik, hvor du har afleveret panten. Nogle butikskæder accepterer dog boner fra andre afdelinger i samme kæde.
Gem altid bonen, indtil du har brugt den. Hvis automaten ikke virker korrekt, kan du henvende dig til butikkens personale med bonen som dokumentation.
Det danske pantsystem er bygget på klar lovgivning gennem pantbekendtgørelsen og drives af Dansk Retursystem. Systemet skaber dokumenterede miljøfordele gennem effektiv genanvendelse, mens fremtidige ændringer kan udvide pant til nye emballagetyper.
Pantbekendtgørelsen danner det juridiske grundlag for Danmarks pantsystem. Denne bekendtgørelse fastlægger, hvilke emballager der skal have pant og hvordan systemet fungerer.
Dansk Retursystem A/S driver pantsystemet i Danmark. De opkræver pant og gebyrer hos producenter og importører, som har pligt til at betale for deres emballager.
Når du køber en drikke med pant, betaler du en ekstra afgift. Denne afgift får du tilbage, når du afleverer den tomme emballage i en pantautomat.
Lovgivningen kræver at:
Det danske pantsystem reducerer affaldsmængden betydeligt. Når du panter din flaske eller dåse, sikrer du at materialet bliver genanvendt i stedet for at ende som affald.
Genanvendelse gennem pantsystemet sparer naturressourcer. Gamle flasker og dåser bliver til nye produkter, hvilket kræver mindre energi end at producere fra nye materialer.
Miljøfordelene inkluderer:
Danmark er blevet verdensmester i genanvendelse takket være pantsystemet. Andre lande lader sig nu inspirere af den danske model.
Det danske pantsystem kan udvides til flere varetyper end øl og vand. Politikere overvejer at indføre pant på emballage fra måltidskasser og andre fødevarer.
Fremtidige ændringer kan omfatte:
Systemet kan tvinge producenter til at bruge mere miljøvenlig emballage. Dette vil flytte ansvaret for håndtering og genanvendelse tilbage til dem, der skaber emballagen.
Pantbekendtgørelsen bliver løbende opdateret for at følge med udviklingen. Du kan forvente at se flere emballagetyper med pant i fremtiden.
