Se en oversigt over danske måltidskasser eller læs mere herunder.
Madspild er et stort problem i danske husholdninger, hvor vi hvert år smider tonsvis af spiselig mad ud. Det koster dig penge og belaster miljøet unødigt.
Men der findes en enkel løsning, som flere og flere danskere opdager.
Måltidskasser kan reducere dit madspild markant, fordi de indeholder præcis de ingredienser, du har brug for til dine måltider. I stedet for at købe store mængder, der ender med at blive dårlige i køleskabet, får du kun det, du skal bruge.
Det betyder færre halvvissne grøntsager og mindre spild.
Du vil lære, hvordan måltidskasser virker, hvilke metoder der er bedst til at undgå madspild derhjemme, og hvordan du kan bruge rester kreativt.
Vi ser også på de miljømæssige fordele ved mindre madspild og hvordan det kan gøre din hverdag både grønnere og mere økonomisk.
Måltidskasser løser madspild gennem nøjagtige ingrediensmængder og struktureret madplanlægning. De stopper impulskøb og tilbyder fleksible løsninger til forskellige husholdninger.
En måltidskasse leverer eksakt de mængder, du skal bruge til hver opskrift. Du får ikke en hel pose løg, når du kun skal bruge ét.
Dette system eliminerer overskydende råvarer. Når du køber i supermarkedet, må du ofte tage store pakker.
Med måltidskasser får du præcis 150 gram champignon eller to gulerødder.
Traditionel indkøb vs. måltidskasser:
Ingredienserne er forudberegnet til antal personer. Du undgår at gætte på portionsstørrelser.
Måltidskasser stopper impulskøb i supermarkedet helt. Du modtager kun planlagte varer hjemme.
Uden fristelser i butikken køber du ikke ekstra fødevarer. Du slipper for tilbudsvarer, som ofte bliver glemt i køleskabet.
Din madplan er fastlagt på forhånd. Dette forhindrer spontane køb af ingredienser, som ikke passer ind i ugens måltider.
Typiske impulskøb der skaber madspild:
Moderne måltidskasser tilpasser sig din husstand præcist. Du vælger antal personer og måltider per uge.
Fleksible muligheder:
Du kan springe uger over eller ændre antal måltider. Dette matcher dit faktiske forbrug.
Madplanen koordinerer alle ingredienser. Grøntsager bruges på tværs af opskrifter, så intet bliver tilbage.
Mange tjenester lader dig vælge portionsstørrelser baseret på appetit. Dette hjælper med at begrænse madspild fra store portioner.
Smart organisering af dit køleskab og korrekt forståelse af holdbarhedsdatoer kan halvere dit madspild.
Du kan også transformere rester til nye måltider og forlænge holdbarheden på dine madvarer med simple opbevaringsteknikker.
Placer dine nyeste varer bagerst og de ældste varer forrest. Dette system sikrer, at du bruger maden i den rigtige rækkefølge.
Inddel dit køleskab i zoner. Øverste hylde bruges til rester og madvarer, der skal spises snart.
Mellemhylderne passer til mejeriprodukter og koldskål.
Brug gennemsigtige beholdere til opbevaring. Du kan nemt se, hvad du har, og undgår at glemme madvarer bag andre ting.
Hold styr på temperaturen. Dit køleskab skal være mellem 1-4 grader.
Check temperaturen med et termometer for at sikre optimal opbevaring.
Opret en “spis mig først” zone i dit køleskab. Placer madvarer med kort holdbarhed eller rester her, så de ikke glemmes.
Grøntsager holder længst i grøntsagsskuffen med høj luftfugtighed. Opbevar dem i perforerede poser for at bevare fugtigheden.
Brød holder sig friskt længere ved stuetemperatur i en brødkasse. Frys det ned, hvis du ikke kan nå at spise det inden for få dage.
Vask ikke grøntsager før brug. Vand fremskynder forrådnelse.
Opbevar dem tørre og rengør dem først lige før tilberedning.
Adskil forskellige varer. Bananer og æbler afgiver ethen-gas, som får andre frugter til at modne hurtigere.
Hold dem væk fra andre frugter.
Lufttætte beholdere forlænger holdbarheden på tørre varer som mel, ris og pasta. De beskytter også mod insekter og fugt.
“Bedst før” betyder ikke, at maden er uspiselig efter datoen. Brug dine sanser til at vurdere kvaliteten.
Lugt, smag og udseende fortæller dig mere end datoen.
“Sidste anvendelsesdato” skal tages seriøst på kød, fisk og mejeriprodukter. Spis ikke disse varer efter datoen.
Træn dine sanser. Sur lugt, slimet overflade eller misfarvning er tegn på, at maden er dårlig.
Frisk mad lugter neutralt eller godt.
Mange varer er gode i dagevis efter “bedst før” datoen. Ris, pasta og konserves kan ofte spises måneder efter datoen, hvis de er opbevaret korrekt.
Check mælk, yoghurt og ost ved at lugte. De fleste mejeriprodukter holder sig 2-3 dage efter “bedst før” datoen.
Transform dine rester til nye retter. Gårsdagens kylling bliver til sandwich-fyld eller salat.
Kogte kartofler kan steges som brunede kartofler.
Opskrifter baseret på rester giver dig nye ideer. Søg online på “rester + ingrediens” for inspiration til nye måltider.
Frys rester i portionsstørrelser. Del store mængder op i små beholdere, så du kun tør det, du skal bruge.
Bland forskellige rester i en wok eller gryde. Tilføj soya, krydderier eller bouillon for at skabe en helt ny smag.
Planlæg rester allerede når du laver mad. Lav bevidst lidt ekstra til morgendagens frokost eller som base til en ny ret.
Selv med nøje afmålte ingredienser opstår der ofte små rester fra måltidskasser, som du kan bruge smart.
Du kan omdanne disse rester til nye retter, gemme dem til senere brug eller lave nemme madpakker.
Overskydende grøntsager fra måltidskasser passer perfekt til stegepanderetter.
Du kan sagtens blande dem med ris eller pasta for at skabe nye måltider.
Rester af kød eller fisk bliver til fyld i wraps eller sandwich.
Tilsæt friske krydderier og sauce for at skabe nye smagsoplevelser.
Ris og pasta fra forrige dag fungerer godt i salater.
Bland dem med grøntsager og dressing for en hurtig frokost.
Gamle kartofler kan steges til sprøde ristede kartofler til morgenmad.
De smager også godt i supper og gryderetter.
Kogte grøntsager passer fint i omeletter eller som fyld i quiche.
Du kan også mikse dem til supper med bouillon.
Frys små portioner af rester i isforme eller små beholdere.
På den måde har du altid ingredienser klar til hurtige måltider.
Grøntsager holder sig bedst, hvis du blancherer dem kort før frysning.
Det bevarer farve og næring i flere måneder.
Kødrester kan fryses i små portioner med lidt sauce.
De er nemme at tø op til sandwiches eller salater senere.
Friske krydderier kan hakkes og fryses i olie i isterningebakker.
Du får små krydderikuber til madlavning.
Mærk altid dine frosne rester med dato.
Brug dem inden for 3 måneder for den bedste smag.
Rester fra måltidskasser laver perfekte madpakker.
Kød, grøntsager og ris kan pakkes som salater i glas eller beholdere.
Brød fra måltidskasser kan ristes og bruges til croutoner i salater.
Du kan også lave breadcrumbs til andre opskrifter.
Kogte kartofler skæres i skiver og bruges til sandwich.
De giver en god mæthed til madpakken.
Grillede grøntsager smager godt mellem to skiver brød med hummus eller frisk ost.
De holder sig friske i køleskabet i 2-3 dage.
Rester af suppe eller gryderetter kan pakkes i termokrus.
Det giver en varm madpakke på kolde dage.
Madspild påvirker miljøet mere end mange tror.
Det står for 8-10% af verdens samlede CO2-udledning og bruger enorme mængder ressourcer.
Når du smider mad ud, spilder du også alle de ressourcer, der blev brugt til at producere den.
Landbruget bruger store mængder vand, energi og brændstof til at dyrke, høste og transportere mad.
En dansk husstand smider omkring 128 kg mad ud om året.
Det svarer til mange tons CO2-udledning, som kunne være undgået.
Klimapåvirkning fra madproduktion:
Når du bruger måltidskasser med de rigtige mængder, reducerer du dit CO2-aftryk.
Du køber kun det, du skal bruge, så mindre mad ender i skraldespanden.
Madproduktion bruger 80% af verdens ferskvand og store landområder.
Når mad går til spilde, spilder vi disse værdifulde ressourcer uden nogen nytte.
Mindre madspild betyder:
Måltidskasser hjælper dig med at bruge ressourcerne klogt.
Du får præcis de mængder, du skal bruge til hver ret.
Madspild kan være en stor udfordring i husholdninger, men med måltidskasser kan du navigere i denne udfordring. Du får præcis de ingredienser, du har brug for, hvilket hjælper med at minimere overskydende mad. Men hvordan fungerer det egentlig? Hvilke yderligere fordele kommer med brugen af måltidskasser?
For at få svar på disse spørgsmål og mange flere, kan du besøge oversigten over spørgsmål og svar. Her finder du nyttige oplysninger, der kan støtte dig i din bestræbelse på at mindske madspild og få glæde af de mange fordele ved måltidskasser.
